Det moderne gennembruds realismekrav til samtidens litteratur - med udgangspunkt i Amalie Skrams roman ”Constance Ring”

I opgaven bliver romanen Constance Ring, skrevet af Amalie Skram i slutningen af 1800-tallet, analyseret og brugt som et eksempel, både til en historisk og teoretisk perspektivering. I slutningen af 1800-tallet, er der opstået en samfunds og litteraturs kritisk bevægelse, ledet af Georg Brandes, med et krav om at tidens forfattere skulle sætte samtidens sociale problemer under debat med sine værker. Bevægelsen fik kaldt det moderne gennembrud, efter at Brandes udsendte sin bog Det Moderne Gennembruds Mænd (1883). Brandes og hans teoretiske følger, så realismen som en metode til at sige farvel til romantikken og nationalismen som havde præget den tidligere litteratur. De så realismen både som en stilretning og en socialdebatorienteret teori som kunne skabe et grundlag for tidens kunst. I opgaven bliver realismebegrebet gennemgået, både dens historiske baggrund og teorien bag begrebet. Derudover bliver naturalismen tydeliggjort som en gren ud fra realismen, samt forskellene, der findes ved teorierne. Til opgaven bliver Amalie Skrams Constance Ring brugt som et eksempel på tidens realismekrav. Men til at få tiden ved bogens udgivelse på plads, indeholder opgaven en historisk perspektivering til 1800-tallet, med særlig vægt på det moderne gennembrud, sædelighedsfejden, kvindens rolle og deres rettigheder på det tidspunkt. Romanens tilknytning til virkeligheden og hvordan Skram deltager i socialdebatten med den, er nemlig en betydningsfuld pointe i svaret på opgavens overordnede spørgsmål om bogen er et svar på det moderne gennembruds realismekrav til litteratur, eller er der tale om et brud, og så i hvilken form det forekommer